For øvrigt mener jeg, at Det Danske Akademi for syv søren aldrig skulle have optaget Marianne Stidsen, selvom og fordi hun dengang – i 2014 – kun mente noget dumt om den moderne, danske litteratur, hun skal forestille at være lektor i, og som hun aldrig har haft ægte sans for eller overblik over.

Gad vide, om hun har læst mere end to bøger af akademikollegerne Klaus Høeck, Peter Laugesen, Svend Åge Madsen og Jens Smærup Sørensen, der i hendes bog, Den ny mimesis, 2015, er at betragte som farligt undergravende identitetskonstruktivister.