Daniel Dencik: Nordisk vildt. 488 sider. 250 kr. Politikens Forlag.

Et tvillingepar, Silas og Elias Levi, møder et par piger til en fest i København. Sara forelsker sig i Silas, men dagen efter skal han på mission til Kosovo. Nogle år efter møder hun ham igen i byen og tilbringer natten med ham. Først dagen efter opdager hun, at det slet ikke er Silas, men Elias. Da det viser sig, at hun er gravid, trodser Sara forvekslingen og beholder både Elias og barnet.