Anmeldelse. Franske læsere elsker schweizeren Jacques Chessex. Hans landsmænd føler sig ofte bagtalt.
Gru i Ropraz
Den 19. februar 1903 begraves den 20-årige Rosa Gilliéron, datter af fredsdommeren Emilie Gilliéron, på kirkegården i bjerglandsbyen Ropraz. Vinteren er hård. Graveren har måttet hakke længe i den frosne jord. Men nu, hvor den er sænket ned, dækkes kisten på få minutter af uskyldshvid sne. Den blide Rosa, der er død af meningitis, har været elsket af mange. Et kor af børn fra den lokale skole synger en salme. Pastoren beder en sidste bøn. Kragerne tier respektfuldt. Det er en trøsterig ceremoni i et ellers trøstesløst landskab.
Så stemningsfuldt begynder den schweiziske forfatter og maler Jacques Chessex’ lille prisbelønnede roman Vampyren fra Ropraz fra 2007, der nu på bedste vis er blevet oversat og udgivet af det eklektiske kvalitetsforlag Sidste Århundrede. Hvad der siden sker, er til gengæld grufuldt: Den 21. februar får en forbipasserende skovhugger øje på en glemt stormlygte og ser så, at Rosas grav er blevet åbnet.
Del: