Man kan roligt betegne Kim Leine som en outsider i dansk litteratur. Det gør han selv. »Jeg har aldrig været hjemme hos en anden forfatter. Jeg har det fint med mine kolleger og krammer og griner, når vi ses til receptioner, men jeg smutter ud ad døren, så snart det er muligt. Jeg er ikke god til at stå med saltstænger og tale om løst og fast.«

Den 56-årige forfatter, der debuterede med den overvejende selvbiografiske roman Kalak i 2007, stikker også ud på en anden måde: Han skriver historiske romaner.