Skal man pege på den måske vigtigste begivenhed i moderne tid, er Første Verdenskrig et godt bud. Den krig, som tyske historikere rammende har kaldt urkatastrofen, fordi den betød, at det gamle Europa forsvandt i et civilisationssammenbrud, der var med til at bane vejen for, at det 20. århundrede blev det blodigste i menneskehedens historie. Når journalist Tommy Heisz’ bog Blod under halvmånen om balkankrigene fra 1912-1913 har interesse for en bredere læserskare, skyldes det netop, at der fra disse konflikter fører en sti til Første Verdenskrig.

Enhver, der har beskæftiget sig med Balkan, er klar over, at konflikter i regionen er en krudttønde af omstridte landområder, etniske spændinger og skiftende alliancer. Krigene fra 1912-1913 skuffer heller ikke i den henseende. Det lykkes imidlertid forfatteren på fornem vis at holde tungerne lige i munden, så læseren aldrig mister overblikket over de skiftende alliancer og involverede nationer. Den tragedie, der udspillede sig i disse to år, og som kostede omkring 200.000 mennesker livet, betegnes som Første og Anden Balkankrig.