Auditivt. Boghandler lukker, streamingtjenester opkøber forlag, og forlag etablerer egne streamingtjenester. Litteratur skal åbenbart indtages med ørerne, og det betyder ikke blot nye distributionsformer. Det kan også ændre litteraturen, som vi kender den.
Forlagene lægger øret til jorden
At forfattere deler deres succeser på de sociale medier, er hverken nyt eller odiøst. Alligevel var ordlyden påfaldende, da advokat og krimiforfatter Walther Rebernik i sidste uge jublede på Facebook: »Jægeren har rundet 55.000 timers læsning. Whoop! Og tak for fede kommentarer.«
Dagen efter konstaterede hans forfatterkollega Kaspar Colling Nielsen skeptisk, at forlagene snart vil forhandle sig til abonnementsdrevne streamingtjenester.
Del:
