Da den 19-årige Sigmund Freud i foråret 1874 kom til Trieste, var det ikke psykologien, han ville sætte sit aftryk på. Nej, han ville indskrive sig i videnskabs­historien – for altid. Hvordan? Ved at løse åle­spørgsmålet. På den tid vidste man ikke, hvordan ålen forplantede sig; siden den italienske anatomi­professor Carlo Mondini i 1777 havde beskrevet hun­ålens forplantnings­organ, havde man brugt et århundrede på at lede efter han­ålens. Forgæves.

Så der stod han, den unge Freud, med kniven i hånden, den døde ål mellem hænderne og lagde det ene præcise snit efter det andet, igen og igen, for at finde noget, der under mikroskopet kunne vise sig at være han­ålens testikler. Morgen efter morgen hentede han frisk­fangede ål på havnen, tog dem med hjem til laboratoriet og begyndte fin­snitteriet. Hver gang uden held; 400 ål senere havde han ikke løst åle­spørgsmålet.