Hvis Det Svenske Akademi troede, at valget af folkemordsapologeten Peter Handke som modtager af Nobelprisen i litteratur 2019 ville resultere i en lille, hurtig, principiel kontrovers, der smart kunne overdøve den forrige, uendeligt beskidte og konkrete kontrovers om voldtægt og overgreb, så troede de – som sædvanlig! – fejl. Der er heller ingen ende på diskussionen om, hvad Handke har skrevet og sagt og gjort til fordel for Serbien og serbiske krigsforbrydere, herunder i særdeleshed præsident Slobodan Milosevic.

Og hvis Akademiet troede, at de selv kunne fremstå som renfærdige ytringsfrihedsforkæmpere, troede de – som sædvanlig! – også fejl, fordi de – som ellers ikke sædvanligt – ikke har kunnet holde deres mund efter proklamationen af vinderen. To medlemmer af Nobel-juryen, akademimedlemmet Eric Runesson og akademikonsulenten Henrik Petersen, har i forsvaret for valget af Handke henvist til hver deres bog om Handke og Serbien, af en vis Kurt Gritsch og en vis Lothar Struck henholdsvis, der ved nærmere eftersyn (især foretaget af terrier-vedholdende Peter Maass i onlinemagasinet The Intercept) begge kolporterer en for længst nedskudt konspirationsteori om, at det amerikanske PR-firma Ruder Finn Global Public Affairs (perfekt konspirationsteoretisk navn) stod bag en kampagne, der groft overdrev de serbiske krigsforbrydelser og dermed vendte den amerikanske opinion imod Serbien. Brat fald fra de litterært idealistiske højder til de mest mudrede, politisk kontaminerede vande!