Nogle gange får anmelderen pludselig et helt liv- og karakterfuldt forfatterskab forærende! Sådanne gange er virkelig gode gange for anmeldergangstativet.

Jeg blev af litteraturredaktøren givet i opdrag at anmelde Jonas Suchaneks nye roman, Kilden til al værdi, som er hans tredje bog allerede efter debuten Do danska fra 2014, som jeg burde have læst, fordi jeg sidder i Debutantpris-jury, men som jeg ikke kan huske at have læst, og hvis jeg læste den dengang, og det må jeg da have gjort, så gjorde den i hvert fald ikke synderlig indtryk, eftersom jeg ikke kan huske at have læst den og jo heller ikke fandt den prisværdig nok til at blive præmieret med en pris.