Klumme. Den særeste og vigtigste kvalitet ved det amerikanske samfund er under afvikling på begge sider af det politiske spektrum. Det kan blive dyrt for os alle.

Farvel til fairness

Den argentinske mester Jorge Luis Borges skrev engang en novelle om den islandske akademiker Eric Einarsson, høj og rødhåret. Men egentlig handler den om USA. Einarsson forsker i oldengelsk på et amerikansk sydstatsuniversitet, og han konkurrerer med professor Locke om at repræsentere universitetet på en prestigiøs akademisk konference. Den, der skal afgøre sagen, er Dr. Winthrop med puritansk baggrund fra Boston, og han bryder sig ikke om islændingen.

Kort før afgørelsen skal træffes, fremkommer der en artikel, der hårdt angriber Winthrops undervisning og pædagogik – signeret »E.E.«. Einarsson bliver faktisk udvalgt til den eftertragtede post og møder efterfølgende op på Winthrops kontor og takker ham. Han afslører nu, at han greb til at udnytte Winthrops sans for fairness. Ved åbenlyst at angribe ham sikrede han sig, at Winthrop faktisk valgte ham. Han vidste, at han ikke ville fravælge en modstander. Islændingen viser, kan man tilføje, at han selv har taget fairnessprincippet til sig ved faktisk at lægge sit snedige trick åbent frem. Winthrop konkluderer sluttelig, at de begge to har været forfængelige: Einarsson ved at møde frem og prale af sin strategi; han selv ved at ville rose sig af sin upartiskhed. Novellen udtrykker Borges’ beundring for et træk i amerikansk kultur: optagetheden af fairness.

stjern
(f. 1957) er professor på Aalborg Universitet København og har skrevet fast i Weekendavisen siden 1994 om filosofi, idehistorie, politik, litteratur, etc. Redigerede KRITIK fra 1993-2013. Har bl.a. skrevet Hadets Anatomi om Ex-Jugoslavien og Adskillelsens Politik om multikulti, begge med Jens-Martin Eriksen; Kritik af den negative opbyggelighed med Søren Ulrik Thomsen, Tal en tanke med Vincent Hendricks, MEN - ytringsfrihedens historie i Danmark med Jacob Mchangama. På engelsk har jeg publiceret disputatsen Diagrammatology og Natural Propositions om den amerikanske filosof Charles Peirce. Har redigeret Kampen om disciplinerne og Kortlægning af dansk humanistisk forskning med David Budtz Pedersen.

Andre læser også