Et studie i sjæleligt vægelsind

Nu til dags kan det virke, som om identitet er en nærmest statisk størrelse eller i hvert fald noget, der ændrer sig langsomt og måske endda velovervejet. Men i japaneren Ryunosuke Akutagawas (1892-1927) tre noveller »Rashomon«, »Næsen« og »I et krat«, der netop er udkommet i en ny oversættelse, bliver identitetens flygtighed og den menneskelige psykes groteske dele stolt fremvist og køligt dissekeret.

Den polyfone »I et krat« fra 1922, som på overfladen ligner en klassisk hvem-gjorde-det-krimi, viser sig senere at være en meditation over skam og skyld, og hvordan synspunkter på den samme oplevelse kan variere vidt og bredt, alt efter hvem der har hvilke følelser på spil. Vi læsere finder aldrig ud af, hvem der voldtog Masago, eller hvem der slog hendes mand, samuraien Takehiro, ihjel. Til gengæld får læseren lov til at være fluen på væggen under forhøret af de personer, der var vidne til eller befandt sig i nærheden af de voldsomme begivenheder, som Akutagawa fremmaner i novellen.