Jean Genert. René Jean Jensen udfører sine poetiske selvudslettelser med så dreven en omhu, at det halve ville være dobbelt så fint.

Et jeg er ingen leg

René Jean Jensen: I nat bar jeg Caligula. 132 sider. 199,95 kr. Gyldendal.

René Jean Jensen kan jo virkelig ikke gøre for, at han udgiver sin første bog i ni år, digtsamlingen I Nat bar jeg Caligula, ugen efter, at de store, henholdsvis vildt og pænt produktive digtere Simon Grotrian og Jess Ørnsbo stillede danseskoene. Men sådan er det med dødens sigøjnermusik, den overdøver nådesløst.