Ragnar Johansson er født i år 0. Det er slet ikke så længe siden, som man skulle tro, faktisk kalder vi andre året 1932. Men i Sverige udmåles tiden anderledes, for det er i netop dette år, Socialdemokraterna vinder regeringsmagten – og beholder den i 44 år. Per Albin Hansson, Tage Erlander og Olof Palme skaber med folkhemmet en nøje planlagt, gennemrationaliseret virkeliggørelse af det perfekte samfund.

Det er dér, man finder Ragnar Johansson: som inkarnationen af folkehjemmet i Lena Anderssons nye roman, Sveas søn. En mand styret af fornuften, venlig, afmålt, nøgtern; han yder meget, nyder kun lidt og gør det alt sammen for at »opfylde sin idé som menneske«, forklarer den svenske forfatter om den retlinede sløjdlærer, mens hun drikker espresso i et lille mødelokale på sit københavnske forlag.