Elfriede Jelinek: Skygger (Eurydike siger). Oversat fra tysk efter »Schatten (Eurydike sagt)« af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 104 sider. 200 kr. Basilisk.

Mens jeg overvejer, hvordan jeg skal introducere østrigske Elfriede Jelineks genskrivelse af myten om Orfeus og Eurydike, bliver jeg belejret af døde kvinder. De siler frem fra litteraturen og musikken, de falder i geled omkring mig, Ofelia, Tosca, Gilda, Emma Bovary, Myrtle Wilson, Anna Karenina, Beatrice. Et lille blegnæb vifter med sine svovlstikker. Der kommer Sulamith med sit askehår, og nu også alle dem fra film og tv, American Horror-starletter en masse, dér von Trier-kvinderne, dér Fellinis Gelsomina og dér Bambis mor. Ak, Dreyers uskyldige heks! Så mange, jeg må kategorisere: kødhavet af statister, de pigeligt døde, femme fatalerne, de ærværdige mødre som forlader værket i good standing typisk i begyndelsen, ondmødrene som gerne ryger til sidst, og så Eurydikes egen kategori, de ophøjede hustruer til evig inspiration.