Trilogi. Dag Solstads mesterlige romaner om den sagtmodige svindler og skatteinspektør, der slyngede et voldsomt nej i ansigtet på tilværelsens grundlov.
En ridse i tilværelsen
Da Dag Solstad sidste år udgav Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen, fuldendte han det projekt, som han var begyndt på 28 år tidligere med Elvte roman, bog atten (1992) og fortsat med med 17. roman (2009). Og norsk litteratur blev pludselig et ægte hovedværk rigere.
De tre fuldendte romaner – med de på én gang subtilt teknokratiske og underligt poetiske titler – blev tilsyneladende slet ikke konciperet som trilogi fra begyndelsen, og ingen havde forventet, at Bjørn Hansen, den tilværelses- og mennesketrætte forhenværende skatteopkræver og svindler, ville præsentere sig igen. Men Dag Solstad (f. 1941) ville det pludselig anderledes, og derfor kan vi nu læse et ualmindeligt rørende totalportræt af en resigneret og sagtmodig bedrager, der satsede stort og mistede alt.
Del: