De to mest velskrevne østrigske før- og mellemkrigstidsromaner begynder og slutter med færdselsuheld. 

På de første sider af Robert Musils legendariske, 1.596 sider lange roman Manden uden egenskaber fra 1942 bliver en mand, vi ikke får meget at vide om, en dag i 1913 kørt ned i et gadekryds syd for Wiens centrum, netop som et elegant ungt par passerer forbi. »I Amerika dør 190.000 om året i trafikken,« siger den unge mand henkastet til sin kvindelige ledsager. »Tror De da virkelig, at han er død?« replicerer hun lige så henkastet, selvom hun, som Musil bemærker, trods alt føler, hun har oplevet noget særligt.