Galakserejser har aldrig sagt mig noget særligt. Den science fiction, jeg får udbytte af, foregår i en let fremskrevet, let forvrænget verden, der lurer lige om næste tidshjørne.

Ikke desto mindre har jeg altid vidst, at jeg en dag måtte en tur ud i uendeligheden med et vildt og voldsomt langdigt af et rumrejseepos, Aniara. En Revy om Mennesket i Tid og Rum af den svenske digter og proletarforfatter Harry Martinson (1904-1978). Han havde sæde i Det Svenske Akademi og modtog sågar selv Nobelprisen i 1974 (sammen med sin akademikollega Eyvind Johnson).