Se de nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2024, og stem på Deres favorit her.

Forfattere fylder meget i Danmark anno 2024, og det skal være dem vel undt. Man kunne vælge værre faggrupper som orakler, når man vil have sat ord på vores tid, neuroser, frygt og drømme, og hvis jeg skulle vælge mellem erhvervsfolk, politikere, influencere og forfattere, så ved jeg godt, hvem jeg helst vil lytte til.

Sådan er der mange, der har det. De højest profilerede forfattere kan fylde foredragssale og teaterscener, de bedst talende i faget bytter plads i podcaststudierne, og dagbladenes litteraturdækning består efterhånden primært af interview. Lange, flotte, velskrevne samtaler spredt ud over lange, flotte, veldesignede sider ledsaget af friske fotos fra en strand/eng/skov/skrivehule på landet, hvor tidens orakel kigger tænksomt ud af billedet. Oftest er det virkelig god læsning.

MEN HVAD MED BØGERNE? Når man har læst et af disse interview og sidder og fordøjer alle de gode betragtninger, er det påfaldende, hvor lidt af teksten der handlede om selve værket. Om den skrivendes fag, om litteraturen, om bogen som bog. Det er ikke nødvendigvis forfatternes skyld. Kulturjournalistikken har irriterende indbyggede mekanismer og en række troper, som må honoreres, hvis teksten skal fungere. Forfattere og forlag ved det, og man må spille spillet, hvis man vil have opmærksomhed om sit værk. Har bogen en vinkel? Bygger den på hårdt optjent livsvisdom? Handler den om noget, »vi« taler for lidt om? Og findes ham den usympatiske biperson »i virkeligheden«?

Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Mai-Britt Bernt Jensen

Den, der har, til ham skal der gives, og det gælder også opmærksomhed. Den veltalende bliver inviteret igen, og den, der giver mest af sig selv, vil naturligt tiltrække sig endnu mere læser- og medieopmærksomhed. Og så er der det økonomiske aspekt. Litteratur er ingen vækstbranche, og forfattergerningen i sig selv ikke en levevej, så den skrivende må dels få sine ord til at generere merværdi i form af udadvendte aktiviteter, dels promovere sit værk intensivt på de selvsamme sociale medier, der distraherer deres publikum fra at sætte sig ned og læse bøgerne.

Det er svært at bebrejde nogen, jeg kan ikke få øje på en skurk, det er tiderne, som de sagde i Matador. Men resultatet er tre øv-kategorier, som dominerer litteraturdækningen i Danmark: bogen som alibi, bogen som anledning og bogen som debatoplæg.

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

EN AF WEEKENDAVISENS fire faste printsektioner hedder bare BØGER, og det navn er jeg blevet stadig gladere for i de år, jeg har været redaktør på sektionen. For det minder os om, at bøger har værdi i sig selv. Bøger er ikke dejlige, hyggelige dydsmarkører og anledninger til en sund snak om samfundet, de er vigtigt stof, der skal dækkes kritisk, irriteret, passioneret og – i lykkelige tilfælde – begejstret.

Her på avisen skriver vi om bogen som bog. Derfor insisterer vi på at prioritere de såkaldt smalle genrer, der vanskeligt lader sig promovere efter ovennævnte drejebog: børnebøger, tegneserier, faglitteratur, oversat skønlitteratur, poesi. Også derfor har vi hvert år siden 1980 påtaget os den ubeskedne opgave at udnævne årets bøger skrevet af danske forfattere. Uden genrehierarki og -reservater, uden at skele til forlagets størrelse og markedsføringsbudget og uden hensyntagen til forfatteren som persona.

For måske har landets førende sommerfugleekspert ikke et sprudlende Insta-game, måske vil en horrorekspert nødigt give overordnede leveråd til den danske middelklasse, og måske vil digteren gerne bare … digte?

I DAG udråber vi på Weekendavisen årets ti bedste danske bøger. Det er en liste, der gør mig lykkelig på bogens vegne og forhåbentlig kan minde os alle om, hvor storslået, ambitiøs og overrumplende litteratur der skrives på vores sprog. 

Hvilken af bøgerne skal præmieres med Weekendavisens Litteraturpris 2024? Det overlader vi trygt til landets bedste læsere.

Læs om alle de nominerede her, og stem på Deres favorit.