Anmeldelse: Olavs hus. Kim Leine har skrevet en fabulerende slægtsforskningsroman med lidt for mange detaljer og et uafklaret forhold til sandheden.
En ensom bastard
Hvorfor hedder Kim Leine Kim Leine? Fordi han er opkaldt efter titelpersonen i Rudyard Kiplings roman Kim (1901), en både hjemløs, forældreløs og rodløs dobbeltspion, en kulturel og sproglig bastard. Endvidere fordi en stamfar til slægten slog sig ned på en grund, der hed Leine. »Den hed sådan fordi den lå for sig selv, 'alene', halvvejs oppe i åsen over skolen,« som der står i Kim Leines nye, fabulerende roman. Med andre ord: en ensom bastard.
Tolkningen er min, men baggrunden kommer fra Kim Leines egen – autentiske, må vi forstå – fortælling om sin slægt. Navnedetaljerne er interessante, selvom de kun bliver nævnt en passant i Olavs hus, første bind i en trilogi med titlen Kors og kød; kristendom og krop, religion og drifter, ånd og sex. Ikke at jeg ønsker at trække en symbolsk nathue ned over ørerne på forfatteren, jeg gør bare det, forfatteren selv gør: trækker linjer mellem punkter for at finde et mønster.
