Normalitetssyge. Antropologen Christian Groes' bog om (u)normalitet gør det arbejde, Trivselskommissionen ikke magtede.
Empatisk omstilling
Lad os lege en leg. Lad os lege, at Christian Groes’ nye bog, Vi er alle anderledes med undertitlen Neurodivergent i et normsamfund, ikke bare er en lettilgængelig, akademisk funderet bog til særligt interesserede, som ønsker en dybere forståelse for, hvorfor de selv eller andre lider under at have hjerner, der ser ud til at have det tiltagende svært i vores samfund.
Lad os i stedet lege, at Mette Frederiksen har indset, at hendes tid som statsminister lakker mod enden. Befriet fra magtens kolde pragmatik får hun lyst til at bruge sin sidste tid på at hæve det samfundsmæssige ambitionsniveau. Derfor præsenterer hun på sin store trivsels-reboot-konference nytårsdag en rapport, som hele landet skal læse og diskutere og udvikle samfundet på basis af. Lad os kalde rapporten for Vi er alle anderledes.
Del:
