Dagbogsblues. Når Bent Haller skriver som teenager, er det friskt og rørende. Når han reflekterer som ældre, er han klog og dyb.
Eftertænkte erindringer
Den dagbogens poetik, som forfatteren Bent Haller, i dag 74 år gammel, udfolder med let hånd, men faktisk ret frapperende, hen imod slutningen på dette portræt af kunstneren som ungt menneske, er selve den refleksion, som må til, hvis man skal have det samlede billede af en forgangen virkelighed. For en dagbog er aldrig i sig selv nok.
»Dagbogsoptegnelser skrives tit i en slags telegramstil. Det, der skal med, det er alt nok, resten ligger oppe i hovedet. Først når man er kommet på afstand af en virkelighed, som kun var tilsyneladende, kan man læse, hvad der rent faktisk også står.«
Del: