Anmeldelse. Fortælleren i Andrev Waldens prisbelønnede debutroman er så afsindigt troværdig i sine barndomsskildringer, at det overskygger hans irriterende indfald fra voksenskrivebordet.
Drengen uden egenskaber
Forleden talte jeg med en ven om vores opvækst. Jeg husker meget lidt, mens han har det meste præsent. Hvordan kan det være? »Måske fordi du grundlæggende havde det godt?« lød hans bud.
Det har jeg sidenhen tænkt en del over, især undervejs i læsningen af den svenske journalist og illustrator Andrev Waldens Satans mænd. I modsætning til mig lader det til, at Walden mindes sin barndom særdeles tydeligt.
Del: