Amager. Morten Papes nye roman er forsmædelig racismerealisme, desværre hentet ud af virkeligheden.
Drengen der måtte dræbe
Morten Pape: Guds bedste børn. 440 sider. 300 kr. Politikens Forlag.
Vi er på Amager for ti år siden. Et par fætre, Simon og Mickey på 17 og 15, strejfer rundt i en bil som et par vaskeægte wannabe-gangstere. Drengene kommer fra sønderbrudte hjem, og intet giver dem mulighed for at bryde den negative sociale arv. De er skæve på dope og høje på racisme, og nu leder de efter et slagsmål, der kan tage dampen af kedlen for et øjeblik. På et gadehjørne ser de to fyre, der spiser pizza. Det er avisbudene Zeki og Jamil, der er færdige med ruten. De danske drenge synes, at de to stirrer provokerende efter dem. Simon kaster bilen rundt i en u-vending. Mickey stiger ud, tager et boldtræ i bagagerummet og smadrer kraniet på Zeki.
Del: