Detektiven i dagligstuen

Scenen er som taget ud af en roman fra 1800-tallet, måske én af dem, som Henry James skrev. Plus en discman, en pakke Prince Light og en billig flaske rødvin. 

Vi sidder en efterårsaften i 2003 i pejsestuen på Hald Hovedgaard – et afsidesliggende forfatterrefugium i det frodige Midtjylland. Et par af forfatterne, som er taget ud af storbyen for at skrive, har allerede udgivet et par bøger. De fleste er helt unge og skriver meget smal litteratur. Men én stikker helt ud: en ikke så stor, men væver, midaldrende mand, som altid har sine løbesko stående klar uden for værelset som en anden Murakami. Han har et velplejet, mørkt skæg rundt om munden. Han udstråler en gennemført venlighed. Han er 20 år ældre end mig. Og jeg er ældre end de fleste her. Midt i sin varme alfaderlighed er han så gennemført ydmyg, at det næsten gør ondt. Det virker lidt påtaget. Eller kalkuleret? Han siger slet ikke noget til at begynde med, men holder sig helt i baggrunden.