»Ej blot til lyst« hedder det velkendte motto, der pryder Gammel Scene på Det Kongelige Teater. At gå i teatret er ikke blot for vor underholdnings skyld, skal vi forstå. På samme måde har litteraterne gennem tiden fortalt os, at litteratur ikke blot skal læses for vor fornøjelses skyld, nej, den vil bevidstgøre og engagere os.

Troen på litteraturens kraft som katalysator for politisk vækkelse har en lang tradition i litteraturvidenskaben. Fra den klassiske marxistiske litteraturkritik over Frankfurterskolens kritiske teori til et mylder af poststrukturalistiske og postkolonialistiske teoribygninger. Litterater har til alle tider haft en imponerende evne til at opbygge teoretiske luftkasteller, men litteraturvidenskaben lider af en notorisk mangel på interesse for de faktiske læsere, mennesker af kød og blod, uden for institutternes duggede ruder, og for hvad der driver almindelige menneskers læselyst, og hvad de får ud af at læse litteratur.