Der er ingen ende på Goethe

Jeg beundrer det skarpe og rigtige blik, som jeg kan se, at De bedømmer digtning og især dramatisk digtning med; intet undgår Dem, selv ikke de dybeste afgrunde, selv ikke de fineste strøg.«

Denne liflige kompliment giver skuespillerinden Aurelie til den unge, kønne og begavede Wilhelm Meister, hovedpersonen i Goethes mesterværk fra 1796, Wilhelm Meisters læreår. Han har netop forklaret hende, hvordan han gerne vil have, hun spiller Ophelia; Wilhelm finansierer og spiller selv med i en omrejsende tysk teatertrup, der arbejder på en opsætning af Shakespeares Hamlet.