Jess Ørnsbo, 1932-2019, ville af hele sit pure og sorte hjerte have hadet den overskrift.

Ligesom de andre medlemmer af den ualmindeligt stærke lyriker­generation, der fuldstændig overtog den poetiske dagsorden omkring 1960, oplevede Ørnsbo, at ordene »modernist« og »modernisme« spærrede ham inde i både en alt for snæver læsning og et klaustrofobisk litteraturhistorisk kapitel, der sluttede sådan cirka 1965, da Hans-Jørgen Nielsens (af Ørnsbo intenst hadede) attituderelativisme tog over som næste kode­ord.