Den indre Rembrandt

I 2013 sprang George W. Bush ganske overraskende ud som maler. Den tidligere amerikanske præsident har efter eget udsagn i årevis gået med »en indre Rembrandt« gemt i sig, og for et par uger siden bebudede han udgivelsen af sin anden kunstbog.

Annonceringen har skabt et værre postyr på de sociale medier, for bogens indhold er ikke så lidt kontroversielt: Med oliemalerier og selvskrevne essays portrætterer Bush 43 immigranter, der ifølge den republikanske ekspræsident alle har haft »en positiv indflydelse« på USA. Out of Many, One hedder bogen, som forventes at udkomme til marts. Til den tid vil portrætterne også kunne ses udstillet på The Bush Centre i Dallas.

I præsentationen af bogen, hvis titel refererer til det latinske E Pluribus Unum – et udtryk, der er indgraveret i det amerikanske våbenskjold – skriver Bush, at immigration muligvis er det »mest amerikanske af alle spørgsmål«, og at det bør være et emne, der »forener« det amerikanske folk.

»Mit håb er, at denne bog vil hjælpe os til at fokusere på de positive påvirkninger, som immigranter giver til vores land,« skriver han.

På Instagram og Facebook meddeler Bush i øvrigt, at han har brugt det seneste halvandet år på at male og skrive de 43 personers historie, og at hans kommende bog vil »ære nye amerikanere, der har bidraget til den kulturelle rigdom, økonomiske vitalitet, entreprenante sjæl og fornyede patriotisme«.

»Som jeg sagde i Det Ovale Kontor i 2006,« skriver Bush videre i opslaget. »USA kan godt være et legalt samfund og et gæstfrit samfund på én gang.«

Det er dog ikke alle, der kan se det ædle i den tidligere præsidents nye udgivelse. Særligt hos inkarnerede Bush-kritikere har foragten fået frit løb:

»George Bush maler portrætter af immigranter… Bro, du skabte bogstavelig talt ICE,« skriver en bruger på Twitter og henviser til, at det var Bush-regeringen, der indførte USAs immigrationspoliti, hvis erklærede mission blandt andet er at beskytte USA mod ulovlig immigration.

»Hvad i det-dystopiske-kunsthelvede er dette?« spørger en en anden Twitter-bruger skeptisk, før han slår samme anke fast: »Bush udviklede ICE, der over en bred kam fremstiller immigranter som terrortrusler. Han bliver ikke frelst ved at male dem og udstille dem på et center opkaldt efter sig selv. Herregud!«

Også blandt sine støtter har ekspræsidentens nylige immigrationshyldest vakt røre. I kommentarsporet til Bushs Facebook-opslag udtrykker adskillige skuffede republikanere deres utilfredshed:

»Jeg stemte på dig to gange, forsvarede dig mod alt, der var imod dig. Jeg er så skuffet over dig,« skriver en Facebook-bruger, mens en anden sætter yderligere trumf på: »Jeg ville ikke åbne en bog skrevet af dig, om så den var gratis. Du er en forræder mod det republikanske parti.«

En tredje tidligere Bush-støtte skriver: »Jeg respekterede dig, indtil jeg så og hørte, hvem du i virkeligheden er, og hvad du står for. Du er en skændsel for dit land. Skam dig!«

Siden han i 2009 forlod Det Hvide Hus og begyndte at male, har Bush ikke ligget på den lade side. I de første år foregik maleriet i al hemmelighed, men efter at flere af den tidligere præsidents værker blev lækket som følge af et hackerangreb i 2013, har han udstillet sin kunst og er stået frem i diverse medier for at fortælle om sin dedikation.

Det er imidlertid ikke første gang, at George W. Bush får kritik for sine kunstværker. Da han i 2017 udgav sin første kunstbog, Portraits of Courage, der består af en samling portrætter af amerikanske krigsveteraner – og siden er blevet en bestseller – måtte han ligeledes lægge øre til mange bidske kommentarer. Også dengang blev den tidligere præsident beskyldt for at være en hykler, idet kritikere mente, at Bush selv havde været med til at skabe de krige, som veteranerne var vendt hjem fra.

Men når først den indre Rembrandt er sluppet ud, er han tilsyneladende ikke sådan at standse, og heller ikke dengang lod Bush beskyldningerne stå i vejen for sig. Han fortsatte ufortrødent sin malergerning, for Bush finder kunsten »afslappende«, og han har tidligere udtalt til venner og familie, at han håber at kunne inspirere andre »til at prøve nye ting«.

»Det holder mig aktiv, så jeg ikke ligger på sofaen og spiser chips dagen lang,« sagde han i 2017 til CNN. »Det er en fantastisk læringsproces«.

Ifølge både kunstkritikere og slægtninge er George W. Bush da heller ikke en helt ueffen maler. Broderen, den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush, har over for pressen slået fast, at præsidentmaleren er »blevet temmelig god til det«, omend han finder sin storebrors interesse »virkelig underlig«. Ikke alle finder dog værkerne underlige, der er også srosende ord at hente:

»Du er en vidunderlig kunstner, som bruger dit talent til at portrættere hverdagsamerikanere. Tak for at vise det bedste i folk,« skriver en bruger på Facebook, mens en anden begejstret ønsker Bush tillykke med den nye bog:

»Du er et godt menneske. Vores nuværende præsident kunne lære noget af dig.«

En tredje Facebook-bruger forsøger at gå mere nuanceret til værks:

»Jeg ved, at mange af jer aldrig vil tilgive W for hans ugerninger,« skriver hun. »Men jeg hælder til at se det at male portrætter af veteraner og nu immigranter som et udtryk for omsorg og forsoning.«

Ikke alle kan dog få øje på forsoningen. På Twitter slår en bruger, der ifølge sin profiltekst er selverklæret socialist, sin misbilligelse fast:

»Jeg har intet andet end foragt tilovers for disse monstre, som ‘bliver bløde’, efter at deres præsidentperiode er slut.«