Baghovedet var knust. Liget lå på ryggen og halvt op ad dørkarmen, som var den ældre herre faldet uheldigt. Men for opdagelsesbetjentene, der i januar 1893 gennemsøgte den afdøde velhaver Lars Hansens lejlighed i Pilestræde, var der noget, der ikke stemte.

På stuebordet stod to tømte toddyglas, liget havde rifter på hænderne som efter en slåskamp, og der var blodspor på yderdørens håndtag. Der var også noget ved boligindretningen, som gav opdagerne et spor. Den var udstyret med »en fruentimmeragtig smag for bløde polstre og intetsigende nips«.