Audur Ava Ólafsdóttir: Ar. Oversat fra islandsk efter »Ôr« af Erik Skyum-Nielsen. 252 sider. 300 kr. Batzer & Co.

Temaet i Ar er velkendt. Midaldrende mand i midtvejskrise spørger til livets mening og finder ikke svar. Han præsenteres sådan: Jonas Ebeneser, islænding, fraskilt, heteroseksuel, uden magt, uden seksualliv, fiks på fingrene og tatoveret på maven med en hvid åkande, der skal camouflere diverse ar. Konen droppede ham, fordi han var for forudsigelig, og datteren viser sig at være af fremmed avl. Den halvdemente mor på plejehjemmet kalder ham lille Sukkerknald, men er i sine lyse øjeblikke kun optaget af matematik og væbnede konflikter rundt om i verden. Derfor spørger han stadig oftere sig selv: Er der overhovedet nogen, der vil savne mig, hvis jeg ikke er her? Hvorfor ikke gøre en ende på det hele, så verden slipper for at have besvær med mig – og jeg med den? Hans genbo, Svanur, udtrykker livstvivlen lidt anderledes: »Kommer man sig nogen sinde oven på at være blevet født? Hvis nogen havde spurgt en om ens mening, ville man måske have taget den beslutning ikke at blive født.«