Bogligt begavet. Amerikanske ambitioner, overnaturlige kræfter og en togoleser i Qaqortoq. Her er de bøger, De skal læse for at forstå Grønland.

De fem bedste bøger om Grønland

Maleri: Sælfangst af Jakob Danielsen

Kære læser

Med en parafrase over MeToo-årenes talemåde om sex og magt kan man vel efterhånden sige, at alt handler om Grønland, undtagen selve Grønland, som handler om magt. Sådan føles det i disse kolde dage, hvor Washington ønsker at indfri sine gamle ambitioner om at erhverve sig den to millioner kvadratkilometer store ø, mens København prøver at finde et ben at stå på.