De fem bedste bøger om Besættelsen

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

For nylig lavede jeg min egen uvidenskabelige undersøgelse af, hvilken overskrift vi er mest glade for her på avisen. Det viste sig, at navnlig bog- og filmtitler er et hit med en parafrasering over Knud Sønderbys klassiker Midt i en Jazztid (1931) som topscoreren. I hvert fald siden årtusindskiftet har vi så godt som hvert år haft mindst én overskrift et sted i avisen, der refererede til, at vi nu var midt i en eller anden ny tid.

Vi har (vistnok) endnu ikke brugt udtrykket »Midt i en toldtid« i spalterne, selvom den jo må siges at være ærgerligt oplagt. Faktisk så oplagt, at jeg – efter at have tænkt over det i maksimalt 25 sekunder – opgav at finde fem bogtitler, der handler om toldbarrierer og international handel. Thi trænger vi ikke alle til et pusterum fra dommedagstrumpeterne?

Heldigvis kom dagens dato mig til undsætning: 9. april markerer således 85-året for Nazitysklands besættelse af Danmark. Okay, måske heller ikke ligefrem det mest opløftende emne, til gengæld den vel nok mest velbeskrevne epoke i danmarkshistorien. Vores kyndige hushistorikere har valgt deres fem favoritter, som kommer her:

1. Stedets ånd

Anbefalet af Jesper Vind

For ti år siden satte fire historikere sig for at kortlægge en glemt, dunkel og sprængfarlig side af København. Det endte med den mest sanselige indgang til de fem forbandede år, nemlig håndbogen Turen går til besættelsestidens København. Med den i lommen finder man vej til byens gamle sabotagesteder, nazisternes huse, skudhuller i bygninger, mindesmærker for modstandsfolk, beskyttelsesrum, militæranlæg og spor fra jødernes flugt.

Et af stederne er Kødbyen, der har en hal, som tyskerne brugte som depot, og her kan man på ydermuren stadig se tyske soldaters graffiti. Der er flere hagekors indgraveret, men en soldat har også skrevet »Wollt ihr den totalen Krieg«. En reference til Goebbels' berygtede tale fra 1943, og nedenunder har soldaten tilsyneladende selv svaret med et »Nein«.

Stedets ånd kan man også føle på Rosengårdens Vinstue, tæt på Kultorvet. Her skød to unge modstandsfolk stikkeren Rudolf Christiansen, også kendt som »Hestetyven«, mens denne drak øl i baren. Her kan man stadig se skudhullet fra likvideringen.

Man kan også spadsere langs Christianshavns voldanlæg, mod den gamle henrettelsesplads, der ligger ved et tidligere krudtmagasin, fra dengang Christiania var kaserne. Henrettelserne foregik i et bræddehus med betongulv. I dag er kun det revnede betongulv tilbage sammen med en afløbsrist, som blev brugt til at skylle gulvet rent for blod.

Giv den som gave til: familiens sporhund

Sofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen: Turen går til besættelsestidens København

2. Forpint undren

Anbefalet af Joakim Jakobsen

Neurologen Paul Thygesen var aktiv frihedskæmper i Frit Danmark og blev arresteret af Gestapo i august 1944. Efter tortur og langvarige forhør i Shellhuset i København blev Thygesen deporteret til tyske kz-lejre, først Husum-Schwesing i marsken 40 kilometer syd for den danske grænse, siden Dalum-lejren tæt på den hollandske grænse. To helvedeshuller styret af den skydegale og fordrukne kommandant Hans Griem.

Allerede i 1945 skrev Thygesen sin beretning, en frygteligt frisk og nøgtern skildring af det vanvid og barbari, som modige mennesker blev nedbrudt i: »Vi var tre læger på denne transport, og jeg er den eneste, som kom ud af Tyskland.«

Men Thygesen kunne ikke finde på plads i freden i det glade Danmark. »Er der da ikke gået noget til grunde omkring mig? De mennesker, der omgiver mig, og som jeg kender fra tiden før, er de da de samme? Og er det kun os, der er blevet anderledes?« Denne forpinte undren blev Paul Thygesens livsopgave, udmøntet i den epokegørende undersøgelse »KZ-Syndromet« fra 1954, som senere blev en del af grundlaget for ptsd-diagnosen.

Giv den som gave til: Deres medicinstuderende nevø

Paul Thygesen: Læge i tyske koncentrationslejre

3. Fjerne lyde

Anbefalet af Sarah von Essen

Det er længe siden, jeg læste Knud Sørensens stilfærdigt store, men dog korte roman En tid fra 1997. Jeg huskede en stemning, det virkede oplagt at genbesøge og forsøgsmæssigt videreformidle i et litterært nyhedsbrev, der udkommer 9. april. Jeg fandt den slanke paperback på reolen og huskede heldigvis korrekt. Sørensen skriver:

»På stedet her – ude i klitten – fornemmedes det særlige derved, at det første lys omkring rullegardinets kanter var blandet med fjerne lyde, der mere kunne registreres som en vibreren end som egentlig lyd, og som derfor vakte en ubestemt uro i de kroppe, som ellers skulle være på en langsom vej fra nattens søvn til en normal dagsrytme.«

Krigen kommer til Danmark, til Vendsyssel, hvor Oline og Thomas, som er søskende, lever og i fællesskab driver den fædrene gård. Livet fortsætter, mens det hele vibrerer, krigen såvel som familiens slet skjulte hemmeligheder. Der er ingen støj, kun stemninger, og det er meget bevægende.

Giv den som gave til: den historieinteresserede, der glemmer at læse skønlitteratur

Knud Sørensen: En tid

4. I tysk uniform

Anbefalet af Bo Bjørnvig

Aksel er en ung studerende i Aarhus, der i efteråret 1943 melder sig til den tyske hær for at kæmpe mod russerne. Han vil redde den tyske kultur. Hans venner forstår ham ikke, kun én, kommunisten Sigurd, der ligesom Aksel længes efter at udrette noget, handler.

Vennegruppen mødes siden til deres 40-års studenterjubilæum i 1982, og under et eftergilde geråder de i vild diskussion om Aksel, som de alle var betaget af. Til stede er også den dengang omsværmede Tove, som – måske – havde et forhold til Aksel, i hvert fald blev hun set sammen med ham på gaden i Aarhus. Han i tysk uniform.

Tilbage i 1943 er det morgen efter en julefest i Studenterforeningen. Aksel er hjemme på orlov og tages godt imod af venner og bekendte, selvom flere af dem er modstandsfolk. Hvordan kunne de omgås ham så venskabeligt på et tidspunkt, hvor stemningen mod tyskerne var så fjendtlig? Dette er temaet i romanen Springet af Tage Skou-Hansen (1925-2015), som er første bind i firebindsværket En historie fra det runde bord, der kredser om Aksel, som dør i kamp i 1944.

Undertegnede kender til historien, fordi Aksel er baseret på virkelighedens Knud Jensen, der meldte sig til tysk tjeneste. Det var min mor, der fulgtes med den uniformsklædte Aksel alias Knud på gaden i Aarhus. Jeg har brevene, han sendte til hende fra fronten.

Giv den som gave til: det heldige asen, der endnu har Skou-Hansens aarhusianske verdenslitteratur til gode

Tage Skou-Hansen: Springet

5. Tyskerpigerne

Anbefalet af Claus Bundgaard

Hovedparten af de mange fotos, der blev taget i befrielsesdagene i maj 1945, er festlige, men en mindre del har et mere foruroligende udtryk. I historikeren Anette Warrings bog Tyskerpiger fra 1994 er gengivet en billedserie, der markerer en uhyggelig overgangsfase mellem krig og fred. Fotografierne stammer fra Bornholm og viser maskerede mænd, der udfører en systematisk klippeaktion mod 18 kvinder beskyldt for at gå med tyske soldater. Kvinderne kaldte man »tyskerpiger«.

Tyskerpiger var den første faghistoriske undersøgelse af de kvinder, der omgikkes tyske soldater. Nogle af de såkaldte tyskerpiger gjorde det af spænding og kærlighed, mens en mindre gruppe var prostituerede eller drevet af ideologiske motiver. Forfatteren forholder sig ikke ukritisk til kvinderne, der var med til at signalere accept af de uindbudte gæster, men har samtidig blik for de menneskelige omkostninger.

Warrings bog er et stykke pionerarbejde, der skabte en nyorientering i forskningen i Besættelsen, som længe havde båret præg af traditionel politisk historie. Værket var det første af en række monografier, der behandlede det, som havde været tabuiseret: danske SS-soldater, stikkerlikvideringer og nazister. Bogen var med til at give et mere realistisk billede af de fem forbandede år og nuancere det nationale erindringsfællesskab om den periode i nyere tid, danskerne stadig er mest optaget af.

Giv den som gave til: barnebarnet, der stadig kan huske bedstemor fortælle om krigens sidste dage

Anette Warring: Tyskerpiger

Her til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for nu. Marta Sørensen, min eminente kollega, er tilbage på pinden, hvilket betyder, at dette bliver min sidste Bogligt begavet i denne omgang. Men hulk ej, for Marta har lovet at behandle både Dem og litteraturen godt.

Så skriv endelig til hende med ideer eller gode råd på msre@weekendavisen.dk. Og meddel med fordel interesserede venner og fjender, at de kan skrive sig op til at modtage Bogligt begavet lige her.

Pas på hinanden derude i foråret. Vi læses ved!

Asker Hedegaard Boye
Afgående assisterende litteraturredaktør