Bidsk. Satire over de hysterisk rige, de globale nomader og det kulturløse liv i overhalingsbanen halter i mål. Scenen for det hele er …
Byen af guld
Joseph O’Neill – der er irsk født, men regnes for en amerikansk forfatter – slog stort igennem med den fremragende Netherland (2008), en skrantende kærlighedserklæring og ultimativt et smerteligt afskedsbrev til New York City i tiden omkring 9/11. Bogen gav fortjent O’Neill titlen som den amerikanske zeitgeists kronikør.
Efterfølgeren, The Dog, udkom på engelsk i 2012 og foreligger nu med en del forsinkelse på dansk. Romanen bruger mange af de virkemidler, der gjorde Netherland til en litterær sensation – en filosoferende jegfortæller, kærligheden til en inferiør sportsgren, den finansielle sektor med mere – men alligevel er resultatet et andet.