Veludviklet. Niels Brunse digter suverænt videre på Shakespeares mest berømte tragedie og gør både Hamlet og hans ven Horatius lyslevende for læseren.
Bromance i Wittenberg
Er Niels Brunse dansk litteraturs mest frygtløse forfatter? Som en anden David mod Goliat går han i hvert fald op imod de store i traditionen. Først oversætter han alle Shakespeares 37 skuespil til mundret dansk, så anmelderroserne formelig står ud af Kronborgs kanoner. Nu fortsætter han så Helsingør-sporet med Horatius, der er en Hamlet-pastiche på samme ambitionsniveau, som kollegerne John Updike og Ian McEwan befandt sig på, da de skrev deres beretninger om, hvad der er råddent i Danmark: Gertrud og Claudius og Nøddeskal.
Som d’herrer i det angelsaksiske har også Brunse haft det muntert med at gendigte Shakespeares mest berømte skuespil. Fortælleglæden står op fra siderne, hvor en bibelreference kastes ind hér, et Hamlet-citat dér, samtidig med at forfatteren tillader sig selv at lave højst nutidige sproglige nyskabelser: »Fingergrams« kan vi fremover sige på dansk.
Del:
