Spørgsmål. Bøgers brevkasse handler, ligesom litteraturen, om livets store og små dilemmaer.
Brevkassen
Kære Brevkasse
Som eksileret nordjyde i Aarhus, med adskillige års universitetsstudier bag mig, har jeg lært mig selv at le (ikke grine) ad satire (ikke stand up), jeg er flexitar og har polstret mig med indtil flere bugnende bogreoler, men vigtigst af alt har jeg luget mit sprog for ethvert spor af mit nordjyske modersmål. Mit sproglige havearbejde begyndte i det små, i børnehaveklassen, da jeg lærte at sige jeg i stedet for a. Vejen frem til at blende ind har været lang, for eksempel brugte jeg længe det selvopfundne verbum tynes, som et kompromis mellem tøws og synes.
Del: