Emil Aa

Den fine lyrikerpris i Danmark er Emil Aarestrup-medaljen. Fordi det faktisk er en medalje, og fordi den er opkaldt efter Emil Aarestrup (1800-1856), stifts-fysikus i Odense og en af de fineste danske lyrikere ever. Aarestrup-medaljen 2018 blev ved det alenlange Blixen-pris-show forleden på Folketeatret fortjent overrakt Mette Moestrup, født 1969, der ligesom Aarestrup er en både klinisk og varmhjertet poet, helt cool og helt hys. Godt, hun opgav den ph.d. om Rilke!

Den herboende, betydelige norske digter Cecilie Løveid skrev »gratulerer« på MMs Facebook-profil. I Jørn H. Sværens litterære årbog Den engelske kanal 2018 bidrager Løveid med en 25 sider lang, oprømt fabuleren over Aarestrup, genrebetegnet »Danske silhuetklip« og betitlet »Emil Aa og de små døtrene hans«. Omkvædet er med sød melankoli »Hvorfor kan vi ikke arbeide sammen over århundrene?« Løveid beundrer og fascineres af den 218 år gamle mesterdigter, lever sig ind og skriver om kap: