Skum på SCUM

Der er reageret forskelligt på Valerie Solanas (1936-1988), som i 1968 skød Andy Warhol og invaliderede ham for livet. Året før udgav hun det lille halvt satiriske og halvt oprigtige SCUM-manifest, der argumenterer for det rationelle og rimelige i fuldstændig at eliminere mandekønnet (SCUM = Society for Cutting Up Men). Warhols ven Lou Reed synger i nummeret »I Believe« på sin og John Cales geniale Warhol-portrætplade, Songs for Drella, fra 1990: »Jeg tror på, der skal være en form for gengæld./ Jeg tror på, at et øje for et øje er elementært/ og jeg tror på, at noget er galt, hvis hun er live lige nu«. Hvilket hun så heller ikke var!