Diana Mayo var yndig. Hun lignede »en dreng i underskørter«, men en forbandet køn dreng. Hun havde næsen i sky, var egenrådig og stridbar, et britisk overklasseløg. Ægteskab var ikke noget for hende. »At være lænket for tid og evighed til en mands vilje og luner – og være nødt til at adlyde ham, fordi han var hende fysisk overlegen og alene af denne grund kunne gennemtvinge sine krav, var en afskyvækkende tanke.«

Miss Mayo var en ny kvinde, hun kunne skyde og ride, og nu var hun på eventyr i ørkenen, kun ledsaget af »indfødte kameldrivere«, men uden chaperone, en husbond, en bror eller en mand, der kunne passe på hende.