Mod slutningen af Rød sol udspilles en scene, som er sigende for resten af værket: Under en forelæsning om Henry James’ gotiske kortroman Skruen strammes får hovedkarakteren India et spørgsmål, som hun affejer på følgende måde: »Hun stirrer bare på ham. ‘Kan vi vente lidt med spørgsmålene?’ siger hun og holder afværgende en hånd op mod ham.«

Jeg mistænker, at Johanne Lykke Naderehvandi har taget forelæsningen med for at orientere de sløveste af sine læsere om, at Rød sol gerne vil være en moderne gotisk roman, men det er ikke bogens metakommentarer om sig selv, der er særligt sigende: Det er derimod selve handlingen, at India afviser spørgsmålet, der føles som bogens raison d’etre.