Ugens ord. Birkedommertitlen blev afskaffet for over hundrede år siden, men i de københavnske gader kan man endnu blive mindet om ham.

Birkedommer

Birkedommer [bir̥gədωmər] er ikke betegnelsen for en kommunal embedsmand ansat til at afgøre nabotvister om sollys og pollen, ej heller en Markus Grigo-epigon på DRs endnu ikke eksisterende søndagssatsning Den store havedyst, men navnet på en embedsmand fra dengang retssystemet var et ganske andet end i dag, samt et godt eksempel på hvad man får ud af at promenere på sin bys gader.

En af mine ruter begynder på Assistens Kirkegård. Engang traskede jeg den tynd med klapvogne, hvori gnatøjede tumlinge pure nægtede at hengive sig til søvnen, men bestemt pegede i retning af Meyers Bageri og først efter en rosinbolle, to salmevers og tre tilbagelagte kilometer lod sig tippe bagover med krummer på kind. I dag må jeg nyde den alene sammen med de døde og deres fascinerende jobbeskrivelser – proprietærer, ritmestre, bogbindere, tækkere. Det sætter tiden i perspektiv, og hvor meget jeg end forsøger, KAN jeg ikke se en gravsten for mig med ordene key account manager sirligt udhugget i granit.

djtu
(f. 1981) er redaktør for Bøger, Weekendavisens litteratursektion. Uddannet ba.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og journalist fra Syddansk Universitet. Tidligere litteraturredaktør på Jyllands-Posten. Har skrevet værtshus-kultbogen »Mens verden venter« (2010) med Simon Staffeldt Schou og bidraget til bøgerne »Sprog på banen« (2011), »Vide Verden Dublin« (2016, redaktør og medforfatter) og »Vide Verden Helsinki« (2018).

Andre læser også