Selskabet Egmont International Holding A/S sidder ligesom Onkel Joakim på en ufattelig skat. Rygter fortæller, at man ligesom riganden skjuler sin første 25-øre, et sted i forlagskompleksets dyb midt i København. Forlagets rigdom består imidlertid af tegninger – i første omgang Carl Barks’ berømte kapital af tegneseriefortællinger med Anders And, Onkel Joakim, Rip, Rap og Rup, Bjørnebanden, Fætter Højben og så videre, tegnet fra 40erne til 60erne og oprindelig udgivet i små hæfter – i Danmark i ugebladet Anders And & Co. Efterhånden som disse hæfter gik til, viste der sig en glubende efterspørgsel efter disse klassiske tegneseriefortællinger. Nogle af de bedste blev allerede i 70erne samlet i massive bind, Den store Anders And, Den store Onkel Joakim, i mange år umulige at skaffe og endnu i dag prissatte sjældenheder i antikvariaterne. Det samme gjaldt den serie af årlige »guldbøger«, der genoptrykte udvalg af Barks’ klassikere op gennem 80erne. En af dem så jeg i dag til en tusindlap.

I mange år var Carl Barks anonym, da Disney-koncernen ikke navngav de faktiske tegnere i deres udgivelser, men han var efterhånden blevet en berømthed i sin egen ret, da han på sin eneste udlandsrejse besøgte Danmark i 1994, og undertegnede som Weekendavisens udsendte havde lejlighed til at træffe ham og stille uafvendelige spørgsmål som det om næblængdens notoriske skrumpning i løbet af hans værk.