Voldsomt. Hvad er en nation egentlig? Og hvad vil det sige at være menneskeværdig? Sydkoreanske Han Kang giver ingen svar, men spørger overbevisende i romanen Levende og døde.
At blive dræbt af sit land
Han Kang: Levende og døde. Oversat fra norsk efter »Levende og døde« af Juliane Wammen. 254 sider. 249,95 kr. Gyldendal.
I 1980 åbnede den sydkoreanske hær ild mod fredelige protester i byen Gwangju. Civilbefolkningen gjorde oprør, og hæren trak sig midlertidigt tilbage. I få dage organiserede byens indbyggere bloddonationer til de sårede, mad til de syge og kister til de døde – så kom hæren igen. Sydkoreanske Han Kang, internationalt kendt for Vegetaren, har skrevet romanen Levende og døde med afsæt i massakren i Gwangju og det, der siden er blevet kendt som Sydkoreas demokratiseringsbevægelse.
Del: