Surrealisme. I fem fortællinger kredser rumæneren Mircea Cărtărescu om sin egen ensomhed som et spøgelsesagtigt møl om en glødelampe.

Alene i verden

Illustration: Anna Degnbol

At være alene hjemme som barn. Mens jeg læste den anden af de fem fortællinger i den rumænske forfatter Mircea Cărtărescus nye og smukt oversatte bog Melancolia, huskede jeg pludselig, hvordan det på samme tid kunne være frydefuldt og en smule uhyggeligt. Når jeg som barn kom hjem fra skole, var der for det meste to-tre timer, til mine forældre kom hjem fra arbejde. Så hvad gjorde jeg? Jeg låste mig inde på badeværelset med en liter kakaomælk, en stabel tegneserier og mine egne flyvske fantasier, der inkluderede 40 sørøvere, en fe og mig selv som superhelt.

I Cărtărescus’ fortælling er en femårig dreng, der sagtens kunne være ham selv, alene hjemme i en lejlighed, efter at hans mor er gået på indkøb i en by, der sagtens kunne være den rumænske hovedstad Bukarest, som han i 1960erne voksede op i.