Hvad var der galt med dansk økonomi, da finansminister Knud Heinesen i efteråret 1979 advarede om, at denne havde kurs mod afgrunden? Slidstærke svar på dette spørgsmål finder vi i Per Callesens tobindsværk Vejen til og fra afgrundens rand, der er noget så sjældent som en bundsolid og empirisk forankret analyse af udviklingen i dansk økonomisk politik fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Den tidligere nationalbankdirektørs opmærksomhed retter sig især mod 1970erne og 1980erne, og hans svar på spørgsmålet lyder i al sin enkelhed:

»Den vigtigste forudsætning for at undgå, eller for at kunne håndtere, økonomiske kriser, er at sikre robusthed og at forebygge store underskud, gæld og renteudgifter ved at konsolidere økonomien i gode tider. Det gælder for den offentlige sektor, den finansielle sektor, andre virksomheder og husholdninger.«