Jeg holder af bøger, der uden blufærdighed eller falsk beskedenhed tør handle om livets store spørgsmål. Når en bog med et originalt sprog, levende karakterer, stærkt sansede miljøer og en sitrende rød tråd ovenikøbet besidder filosofiens evne til at trække virkeligheden væk under én – ja, så kan det blive vildt.

Og brasillianske Clarice Lispectors novellesamling Hemmelig lykke er temmelig vild. Fra det rablende originale anti-gudsbevis i »At tilgive gud« til novellen »Ægget og hønen«, der er noget så kontraintuitivt som en svimlende vellykket rutsjebanetur med afsæt i klichespørgsmålet om, hvad der kom først, og med endestation langt ude i kosmos.