Jeg måtte igennem flere forventningsomvæltninger – en finere og kompleksere form for skuffelse – da jeg læste Preben Major Sørensen genreløse prosa-rodsammen Helvedsgavlen.

Min initiale, høje forventning var baseret på dels den skønne titel og dels det faktum, at det drejede sig om en 288 sider lang prosaenhed signeret mareridtsmesteren PMJ, og dels hans entusiastiske lilleforlags Eschos bagsidetekst: »Helvedsgavlen er en stor balstyrisk og karnevalistisk roman om 12 drager, en håndfuld adelige og alle deres venner, en tigerhun, et dukketeater, en sexrobot og tre udadreagerende mænd med en giftig maskulinitet. Et voluminøst stykke litteratur, hvor tid, sted og fortællerstemme enten modulerer lyrisk og sfærisk – i et drømmeagtigt eventyrlandskab – eller transcenderer voldsomt, vulgært og stødvist, mens personer korpulerende skifter identitet og steder bytter plads.«