Folkhemmet. Svenske Lena Andersson provokerer med en blanding af velanbragte og vildt strittende pointer om samfundsrammernes indflydelse på gnisten til at udfolde sig.

Åh, at være svensk

Lena Andersson: Sveas søn. Oversat fra svensk efter »Sveas son« af Andrea Fehlauer. 240 sider. 250 kr. C&K.

For danskere, der elsker at udskamme svensken, er folkhemmet næsten et hadeord. Noget med en overemsig stat, der i den sociale indignations navn vil disciplinere sine borgere til at tænke og handle i overensstemmelse med den sociale ingeniørkunsts principper om retfærd og folkets statsplanlagte lykke. Altså rationaliteten in absurdum uden respekt for andre svinkeærinder end dem, kloge samfundsanalytikere har blåstemplet som gavnlige for fællesskabet. Sådan tegnes karikaturen af svenskernes vej til velfærdssamfundet ofte på denne side af sundet, anført af politiske kræfter, der ikke begreb, at socialdemokraterne hinsidan kunne kæmpe sig til den politiske magt i 1932, bevare den til 1976 og give landet international ikonstatus.