Åbningsdebatten torsdag handlede primært om Mette Frederiksens pensionsudspil, som den samlede opposition kræver en snarlig afklaring af. Især SF står selvsikkert efter et internt slagsmål med Socialdemokratiet i kølvandet på SFs valgsejr ved europaparlamentsvalget.

»Pia Olsen Dyhrs troværdighed er ikke blevet slidt, men det er Mette Frederiksens,« vurderer Arne Hardis og Hans Mortensen i Avistid: »Grundlæggende er pensionsspørgsmålet en god dagsorden for Socialdemokraterne, men Mette Frederiksen skal slås med Pia Olsen Dyhr om, hvem der kommer til at krabbe flest mandater til sig i det opgør.«

Niels Krause-Kjær er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.

Ugens ørehængere i indbakken

Weekendavisens nyhedsbrev til Dem, der bedst kan lide at lytte. Få aktuelle og kuriøse højdepunkter fra podcasten Avistid og udvalgte oplæste artikler fra ugens løb.