I 1980erne blev den døbt Michael Jackson-sygdommen. Den giver sig udtryk i en konstant utilfredshed med ubetydelige eller indbildte skavanker, som for eksempel en skæv næse, og selv endeløse plastikkirurgiske indgreb kan ikke dulme smerten.

I dag har sygdommen fået navnet body dysmorphic disorder – på dansk omtalt som dysmorphofobi, dysmorfisk syndrom eller kropsdysmorfisk lidelse. Lider man af den, bruger man typisk flere timer dagligt på at studere små kropsdefekter foran spejlet, som selv de nærmeste har svært ved at få øje på. Mænds bekymringer er ofte rettet mod penis, hovedhår og kropsfigur, mens kvinders liste er længere. De finder fejl ved deres hud, mave, vægt, bryster, balder, lår, ben, hofter og hårvækst. Mange undgår sociale aktiviteter eller kamuflerer skønhedsfejlen med kasket, make-up og store trøjer. Kort sagt overbekymrer de ramte sig om, at deres krop som en anden Quasimodo er for grim og for deform til dagslyset.