Diagnose. »Jeg troede, jeg skulle være lykkelig som mor, jeg skulle være den bedste, sødeste, kærligste mor. Jeg troede, at mand og barn ville være billetten til normalitet.« Julie Damlund skriver i anledning af den årlige autismedag, den 2. april.
Men så kom Jakob
Oprah Winfrey Show havde engang faren til en dreng med autisme som gæst. Vi hørte om det svære liv med et anderledes barn, og da showet nåede sin kulmination, højdepunktet, hvor alle skal sidde med store hjerter og en klump i halsen, sagde faren: »Min søn har gjort mig til et bedre menneske.« Et rigtigt Oprah-øjeblik.
Hjemme foran fjernsynet sad jeg og vrængede ad Oprah og hendes gæst. Mit barn havde lige fået sin autisme-diagnose, og jeg følte mig i dén grad ikke som et bedre menneske.
Del: